Webdesign som passer til dine ønsker og behov.
- Professionel basisside med alt det, de fleste har brug for
- Vælg selv hvilke ekstra muligheder, du ønsker
- Ubegrænset antal sider
- Let at vedligeholde for dig
- Engangsbeløb – ingen skjulte månedlige/årlige omkostninger
Spørgsmål? Claus hjælper dig videre!
Kundens ønsker er vores fokus
Hos Randers Hjemmesider sætter vi altid vores kunder i centrum. Vi ved, at forskellige virksomheder har forskellige behov – og derfor tilbyder vi fleksible løsninger, som matcher både store og små virksomheder.
Vi arbejder strategisk fra begyndelsen, så alle aspekter af din hjemmeside eller din webshop spiller sammen og styrker hinanden – dét giver det bedste resultat. Hos os kan du vælge alt fra de simple og prisvenlige løsninger til de dyrere, skræddersyede hjemmesider.
1. Fastlæggelse af ønsker og behov
Vi starter altid med en god og ærlig snak om, hvad du har brug for – og hvad du drømmer om. Det handler om at finde den løsning, der giver mest mening for netop din virksomhed. Her taler vi både om designstil, funktioner og det budget, du har at arbejde med. Måske foretrækker du en farverig og personlig side, eller måske foretrækker du en mere neutral opsætning.
Jo bedre vi forstår dine behov fra starten, jo lettere er det for os at ramme plet. Det giver os et klart udgangspunkt og sikrer, at den hjemmeside vi bygger, passer til dig, din branche og dine mål.
Det er helt naturligt, at man ikke har det fulde overblik fra starten – og derfor er både vores predesign og vores redesign gode og budgetvenlige løsninger. De kræver mindre beslutningstagning, men de giver dig stadig en professionel og skræddersyet hjemmeside, som kan vokse med din virksomhed.
2. Planlægning af indhold
Når vi har styr på retningen, begynder vi sammen at planlægge indholdet til hjemmesiden. Vi taler om, hvilke sider, som skal med – for eksempel forside, ydelser, kontakt, referencer eller noget helt andet – og om, hvad de hver især skal indeholde.
Har du allerede en hjemmeside, bruger vi gerne den som udgangspunkt. Vi ser på, hvad der fungerer, hvad der trænger til en opdatering, og hvad der eventuelt skal skæres væk. I nogle tilfælde vil vores redesign-løsning være oplagt – hvor vi bygger dit eksisterende design op i et nyt og brugervenligt system.
Samtidig ser vi på billeder, logo og andet materiale, så vi sikrer den røde tråd i både indhold og udtryk. Målet er at skabe en enkel og klar struktur – og at du ved, hvad du skal levere til os, og hvilke ting vi tager os af.
3. Design af siden
Når indholdet er planlagt, går vi i gang med selve designet. Hvordan hjemmesiden skal se ud, afhænger af den løsning, du har valgt – om det skal være enkelt og ligetil eller mere detaljeret og visuelt.
Vi bygger din side i WordPress med sidebyggeren Elementor, som gør det nemt for dig selv at redigere og opdatere bagefter. Vi har også lavet simple guides, du kan følge, hvis du vil rette i tekst eller billeder selv. Undervejs holder vi løbende kontakt, så du hele tiden ved, hvor vi er i processen, og kan komme med input.
4. Realisering (og eventuelt dannelse) af indhold
Når designet er på plads, og vi er enige om indholdet, begynder vi at lægge det hele ind på siden. Hvor meget vi indtaster aftales på forhånd – der følger nemlig en fast mængde indtastning med hver løsning.
Hvis der er behov for at få lagt ekstra sider eller indhold ind, kan du altid tilkøbe dette gennem vores servicetimer – det foregår let og fleksibelt.
5. Siden kommer online
Når hjemmesiden er klar, får du den til godkendelse. Vi gennemgår det hele sammen, og når du er tilfreds, aftaler vi en dato for lancering.
Alt det praktiske som flytning af mails, domæneomstilling og lignende tager vi også en snak om – det afhænger af, hvilke løsninger, du har i forvejen.
Vi lægger først siden ud, når den endelige betaling er modtaget, og alt er klart til en god og tryg lancering.
6. Opfølgning
Efter nogen tid tager vi fat i dig igen for at høre, hvordan det går med hjemmesiden. Vi vil gerne sikre os, at alt fungerer, som det skal, og at du er godt i gang med at bruge siden.
Vi kan også tage en snak om eventuelle næste skridt – for eksempel en serviceaftale, tilføjelse af mere indhold eller måske hjælp til at blive mere synlig på Google med søgemaskineoptimering.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os – både før og efter opfølgningen – hvis der opstår spørgsmål, eller du har brug for hjælp til noget.
Hjemmesider som giver pote
For at sikre høj kvalitet i alle de hjemmesider, vi leverer, gennemgår hvert projekt en række faste tjekpunkter. På den måde ved du altid, hvad du kan forvente af din nye hjemmeside – og at den lever op til vores standarder.
Korte indlæsningstider
Ingen gider vente på en langsom hjemmeside – hverken dine kunder eller Google. Derfor gør vi alt for, at din side indlæses hurtigt og effektivt, så du ikke mister besøgende eller placeringer i søgeresultaterne.
Fremtidssikret
Vi bygger hjemmesider, der holder. Det betyder, at vi bruger moderne og velafprøvede teknologier og laver en logisk opbygning, så du nemt kan udvikle videre på siden i stedet for at starte forfra.
Klar til søgemaskiner
En god hjemmeside skal ikke kun tale til dine kunder – den skal også være let for Google at forstå. Derfor sørger vi for en tydelig og logisk struktur, så din side er nem at indeksere og har bedre chance for at blive fundet.
Ønsker du mere, kan du tilkøbe søgemaskineoptimering (SEO).
Nem at redigere
Vi bygger din hjemmeside i WordPress med Elementor, som gør det enkelt at redigere tekst, billeder og indhold selv. Du får adgang til guides, der viser dig, hvordan du gør – og skulle du alligevel blive i tvivl, står vi klar til at hjælpe.
Responsivt design
Din hjemmeside skal se godt ud – uanset om den bliver åbnet på computer, mobil eller tablet. Derfor sørger vi altid for, at designet tilpasser sig automatisk, så brugerne får en god oplevelse uanset skærmstørrelse.
Brugervenligt layout
En god hjemmeside skal være nem at finde rundt på – både for dine kunder og for dig selv. Vi lægger stor vægt på et overskueligt layout, hvor det er let at finde information og tage næste skridt. Det giver en bedre oplevelse for dine besøgende og øger chancen for, at de bliver hængende.
Hos os kan du få en hjemmeside fra kun 8.500 kr som engangsbeløb.
Få endnu mere ud af din hjemmeside
En flot og velfungerende hjemmeside er et stærkt udgangspunkt – men du kan få endnu mere ud af den med de rette tilkøb. Hos os har du mulighed for at udvide med ekstra funktioner, som gør siden endnu mere brugervenlig og værdifuld for dine besøgende.
Du kan også vælge at få hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), så din side bliver nemmere at finde på Google. Det kan gøre en stor forskel, når du gerne vil tiltrække nye kunder online.
Hvis du ikke selv ønsker at bruge tid på løbende opdateringer, kan du tilkøbe servicetimer. Her hjælper vi dig med at holde indholdet friskt og relevant – hurtigt og nemt.
Det hele handler om at skabe mest mulig værdi med den løsning, du allerede har. Vi rådgiver dig gerne om, hvad der giver bedst mening for netop din hjemmeside.